inspiration

Jagten på det unikke

Posted On september 12, 2013 at 1:37 pm by / No Comments

 

Vi lever i en tid, hvor det unikke og autentiske er i høj kurs. Men fordi så mange konstant er på udkig efter netop det specielle og enestående kan være rigtigt svært at opstøve. Ofte når jeg finder noget helt særligt og noget jeg selv tror er rigtig ”first mover” agtigt, viser det sig som oftest at det allerede er plastret ud over diverse modeblogs. F.eks. købte jeg for noget tid siden en ring af den danske smykkedesigner Kia Utzon, men kort tid efter min investering havde Sidse Babet Knudsen gudhjælpemig samme ring på i Borgen, og kort derefter havde de dem til salg i den fashionable københavnerbutik Wood Wood. Så der røg min chance for at skille mig lidt ud… Men for nyligt opdagede jeg nogle nye smykker, som der helt sikkert ikke går ”inflation” i lige foreløbigt. Det drejer sig nemlig om grønlandske smykker lavet med grønlandske sten, der kun kan købes på Grønland. Nu er jeg så heldig at min familie har inviteret mig på rundrejse i det fantastiske Grønland, og der er ingen tvivl om, at jeg skal forsøge at opstøve nogle af disse smykker under vores rejser i Grønland. De mest sjældne af de grønlandske sten er Ugtupit-arten, der er rosa eller rødviolet og som kun kan købes på Sydgrønland. Herudover vil jeg lede efter Nuummit-stenen, som er mørkebrun og skinnende samt Grønlanditten, der har en frisk grøn farve. Det er muligt at købe færdige smykker på Grønland, men jeg overvejer stærkt at købe de ”rå” og uslebne sten med hjem til danmark, og så få en sølvsmed til at sætte dem i et smykke for mig. På den måde får jeg nemlig ikke bare en unik sten, men også et smykke som ingen andre har eller nogensinde kommer til at få. Hvis ikke dét er autentisk og unikt, så ved jeg da ikke hvad er!?

 

 

Sten Grønland

 

 

 

Photo credit: http://www.fairjewelry.org/

 

 

 

Skriv et svar